Acklins Island Bonefish Club

Som menneske er vi flokdyr. Vi elsker at være en del af et hold, være del af en forening der samles om en fælles passion – føle at man hører til et sted.

Mange tager ruten og bliver fan af f.eks. et fodbold eller håndbold hold. Dette giver mange det sammenhold de har brug for… Jeg har ikke rigtigt kunne se mig selv i, at samles om at hylde noget andre gør. Jeg vil selv være en aktiv del af passionen. Altså vil jeg være med på holdet og ikke bare en fan.

Mit kald har altid være fiskeriet, lige fra barndomsben. Enten solo eller i godt selskab med ligesindede lystfiskere og det er i og for sig ganske fint. Men jeg kan mærke at der mangler et eller andet – der skal mere til – derfor har jeg valgt at søge om medlemskab i den eksklusive Acklins Island Bonefish Club.

Det betyder at til Februar 2026 (uhhh der er ALT for lang tid til) så pakker jeg en stak nyt grej og flyver til Bahamas hvor jeg under kyndig vejledning af Claus Eriksen skal se om jeg kan gøre mig værdig til at blive medlem af klubben.

Jeg satser selvfølgelig på at få styr på de drilske Bonefish og glæder mig allerede til muligheden, for at få tømt hjulet og strukket baglinen godt ud. Jeg vil dog ikke forbigå muligheden for at tage kampen op med en Barracuda eller en haj – skulle jeg være så heldig.

Håber det er lige så sindssygt vanedannende som Claus fortæller det er og at jeg får tilfredsstillet mit flokdyr instinkt.

Tight lines & husk solcreme!

2 responses to “Acklins Island Bonefish Club”

  1. […] jeg kunne håbe. Jeg er så klar på flere og nye eventyr – både med og uden fiskestangen. Bahamas turen er planlagt så lige nu er jeg dækket ind… men hvem ved – måske dukker der en […]

    Like

  2. […] gang til Bahamas på jagt efter Bonefish og andre spændende arter. En del nyt grej er kommet til at en noget anden […]

    Like

Skriv et svar til Napiarissat 2025 – FlyRodNinja Annuller svar