Camp North 2023

Destinationen hedder Camp North for enden af Eqalugaarsuit bugten i det smukke Grønland. Målet var at fiske Fjeldørreder i den første uge af sæsonen 2023. Vi var 15 top-spændte lystfiskere der invaderede lejren og jeg kunne nok skrive en hel bog om alles oplevelser på turen. Men jeg vælger i denne beretningn kun at fokusere på mine egne oplevelser. Det vil simpelthen tage for meget tid at indkludere: “Ryger Peter”, “Snapse Jesper”, “Hellman” og de mange andre spændende personligheder der var med på turen. Der skal dog lyde en kæmpe tak til Claus Eriksen (turleder) og Jesper “Alive” Petersen (kok) samt hans to hjælpere for få alt det praktiske til at fungere og stå for sublim forplejning. Mine to rejse-makkere Peter og Morten skal ligeledes have en stor tak for at tage mig med på denne uforglemmelige oplevelse, fedt at vi igen kunne dele en fiskeoplvelse ud over det sædvanlige.

Vel ankommet til lejren kan vi tydeligt se at alt ikke er som det skal være. Vinteren har været lang og isen/sneen ligger stadig tydligt i store mængder på de omkringliggende bjergtoppe. Dette gør at elven er omking 1 meter over normal vandstand. Ved regnvejr går der 3 timers tid og så kommer der ekstra smeltevand ned fra bjergene og plumre vandet yderligere op. Kun på stykket tæt på søen, i fjorden og ovenfor den første sø er der nogenlunde klart vand.

Der er masser af fisk, men de har betydeligt mere plads at gemme sig på og når det plumre til så er det umuligt at komme i kontakt med dem da fluen skal ramme dem lige på snuden. Disse forhold driller os desværre hele ugen.

Dag 1 – Sæt igang

Vi er heldige med tidevandet og vi ankommer til lejren ved en 11 tiden og kan derfor få næsten en hel dags fiskeri den første dag.

Vi går op af elven og falder fra der hvor vi syntes det ser interessant ud. Jeg falder over en stryg der fører ned mod en ø som ligner at have de rette betingelser. Jeg fisker min pink Cowboy flue så dybt som muligt og bevæger mig stille og roligt tættere på øen. Jeg kan se at jeg kan vade længere ud i elven, da der er et græs-parti som er oversvømmet. Det gør jeg så jeg kan få en god vinkel på øens yderside.

Fluen sendes ud og en omgang mendning af linen får den lidt længere ned og “Bam” min første fjeldørrede har slået til. Straks mærker jeg det som Claus og de andre, som har prøvet det før, taler om. De fiske kæmper og kæmper og så kæmper de lidt mere. Den er “kun” omkring 50 cm. men det er længe siden jeg har måtte presse en fisk så hårdt for at få den ind til bredden. Det lykkedes og et lille jubelbrøl kan høres ned over elven. Så er jeg i gang! Jeg ved ikke om jeg var den første til at få flex på klingen, men det var tæt på 🙂 Fedt!

Jeg fisker videre, men vandet bliver mere og mere beskidt. Et stort læs smeltevand er på vej ned fra side-eleven og fiskeriet dør hurtigt ud på det nedre stykke.

Dag 2 – Nord-Fjorden

Grundet det plumrede vand i elven og den høje vandstand som besværliggøre krydning af elven – så går turen ud mod fjordens nord-side. Ved højvande skal en del af strækningen tilbagelægges ved at lege bjergbestiger som får ens puls ekstra op. Da det kun er 2. dagen i waders og kuperet terræn har jeg endnu ikke helt fundet mine “waders-ben” så jeg føler mig endnu ikke helt sikker på benene når der hoppps rundt på stenene og diverse forhindringer skal forceres. Det lykkedes dog og jeg når frem til pladserne.

Første kast med fluen og der er bid, desværre totalt uventet, så modhugget falder helt pladask og jeg står bare tilbage med en tom fornemmelse. Det lovede dog godt, men…. ja der gik et par timer før der endelig var fisk i røre igen. Vandet er nu faldene og det sætter gang i vandet i fjorden. Forskellen mellem høj og lav-vande er omkring 2 meter og det er vildt at følge med i. Man kan vitterligt se at vandet enten trækker sig tilbage eller kommer stormende imod een. Det bliver til et par pæne mistede fiske og et par enkelte mindre i hånden. Ikke ligefrem bonanza-fiskeri.

Turen hjem mod lejren på på lav-vande så nu foregår turen på fine sandstrande…

Det har regnet mere eller mindre hele dagen og det kan tydeligt ses på elven som er steget mere og er nu blevet helt absurd plumret.

Dag 3 – Ekspedition

Jagten på det rene vand sender os op af elven. Op til søen, ned i båden og op for enden af søen. Over bjergpasset og tilbage ned til elven. 3 timer og endelig er vi fremme ved fiskbart vand. Vandstanden er stadig langt over hvad der er normalt så søerne der ligger endnu længere opppe må også være stopfyldte med vand.

Dog en dejligt dag i en ufattelig smuk natur. Fjeldørrederne finder jeg i et lille sving hvor jeg har sat mig for at få en bid mad. Mens jeg gumler kan jeg pludselig se en hale-finne ude i strømmen og lidt efter er den der igen. Jeg fisker stykket igennem. Første fisk er en mindre stationær Rødding, men lidt længere nede slår en rigtig fin 50+’er til fluen og endnu en god kamp går igang. Herligt.

En dag med rigtig mange km. i benen og mange højdemeter giver mine waders-ben det de havde brug for. Jeg føler mig nu mere sikker på fødderne. Forsigtigheden forsvinder, dog ikke helt ud af vinduet, men nok til at traveturene bliver langt lettere og hurtigere da jeg ikke længere tager så mange omveje og overvejer hvilken rute der skal tages igennem terrænet.

Dag 4 – Syd-Fjorden

Turen til fjordens sydside er blevet mulig da vi fandt et par efterladte både som ved hjælp af et par skovle og en spade kunne fragte et hold sikker på den anden side af elven og turen til Fjordens hotspot kunne derfor opsøges. Turen på syd-siden er langt nemmere end nord-siden da der her ikke er stejle skrænter osv. Kun lidt sump-sand og rulle-sten.

Det blev til et par hektiske timer hvor jeg landede 14 fisk med en fin gennemsnits størrelse. Herude fik jeg også for første gang fisk på den eftertragtede skum-flue metode. Jeg kan sagtens se at man kan blive afhængig af denne metode. At se en bølge rejse sig et par meter fra fluen og komme nærmere og nærmere for til sidst at… hugge eller forsvinde – samtidig med at man forsøger at gøre fluen uimodståelig er pænt hektisk og hammerfedt.

Efter aftensmaden går jeg turen op til det øvre stykke af elven før søen, men det lykkedes kun at få en håndfuld følgere uden at de slår til. Vandet er klaret lidt op og hvis vejret holder lover det bedre for den næste dag.

Dag 5 – Elven

Vandet er langt om længe faldet og klaret noget op så vi er næsten tilbage til niveauet som da vi ankom. Jeg har sat sten og pinde i elven så jeg kan følge med i udviklingen, men det ser ud til at vandet ikke rigtig længere falder nævneværdigt.

Turen i dag går til det øverste stykke inden søen og så fiskes der hele vejen ned mod lejren. Specielt morgentimerne giver nogle fede fisk og skønne oplevelser. En 60’er fisk tømmer næsten hjulet så jeg er 5 runder fra at se baglinen, men den vender om og begynder at svømme opstrøms så jeg må spole alt hvad jeg kan og løbe baglæns samtidig. Den bliver siddene og den får snart sin frihed igen. De efterfølgende 2 fisk er betragteligt større, men til mit uheld så hopper den første af ganske kort efter kampen er bedyndt den anden kan jeg slet ikke holde og den pisker bare nedstrøms, med bremsen næsten i bund og hånd på hjulet og haltende efter fisken er der ikke noget at gøre. Spidsen er 0.32 og jeg gætter på den kommer rundt om en sten eller der har været en skade på linen så forfanget knækker – jeg må lige sætte mig ned for at sunde mig.

Vejret bliver bedre og bedre og det slutter med blå himmel og solskin. Vi fisker hele vejen tilbage til lejren og sidste fisk kommer på land kun et par hundrede meter fra lejren.

Dag 6 – Side-elven

Desværre har det gode vejr ikke bidt sig fast, så vi er tilbage til regn og rusk. Men vandet er stadig nogenlunde klart så med en elv-krydsning arm-i-arm kommer vi over på den anden side og kan begive os op imod side-elven. Side-elven er noget anderledes end hoved-elven. Elven er smallere, men meget mere brutal og fiskene står samlet i små huller bag sten og inde under brinkerne. Det plumrede vand gør det lidt udfordrene, men de er synlige og her kan man virkelig komme tæt på fiskene. Ved at snige sig ind på dem skal jigge en flue lige for næsen af dem og så er det ellers bare med at holde ved og håbe den ikke tager flugten tilbage mod havet.

En hård dag bland skyerne og totalt-gennemblødte får jeg en håndfuld fisk. Gennemsnits størrelsen i side-elven er ganske stor og under mere optimale forhold kunne jeg sagtens se at jeg kunne tilbringe en stor del af min tid på at snige mig rundt heroppe på alle fire og jagte den ene trofæ-fisk efter den anden. Tætheden af fiskene er absurd, flere huller står der 3-4 fisk og nogle steder langt flere. Et fiskeri man kun kan drømme om (eller tage til Grønland for at opleve). Der må være kommet noget regn længere oppe på fjeldet, så vandet begynder at plumre til så fiskeriet på tilbagevejen er næsten umuligt da vi er tilbage til cacao farven.

Aftensmaden bliver nydt og et par bajere drukket og overvejelserne er mange. I morgen skal vi hjem og båden kommer ved en 15 tiden. Så jeg hopper tilbage i næsten tørre sokker og ned i wadersne og så traver jeg op til søen og starter mit fiskeri. Jeg har hele det øvre stykke for mig selv hele natten. Jeg fisker i yderligere 9 timer – disse gyldne timer, hvor jeg har det hele for mig selv og en elv der viser sig fra sin bedre side med hug-villige fisk, vil for evigt være en af de bedste fiske-oplevelser jeg har haft. Jeg har ikke helt styr på antallet af fisk. Det er vel egentlig heller ikke så vigtigt, jeg har en fantastisk oplevelse og får stillet den sidste fiske-sult inden jeg går omkuld i teltet og vågner op til at skulle pakke alt grejet sammen og begive mig hjem mod Danmark igen.

Afslutning

Turen blev som beskrevet og som det kan ses på billederne ikke helt som dem fra reklame-materialet. Naturen kan man heldigvis ikke forudbestille et år i forvejen. Naturen giver én de oplevelser som den har i sinde at dele med en. Man er kun en passager på denne rejse. Det er op til én selv om de udfordringer som bliver en givet, skal være med til at knække en eller gøre en stærkere. I den sidste ende så har det være en kæmpe stor og unik oplevelse. En oplevelse jeg godt kunne se mig selv gøre igen på et senere tidspunkt. Der er dog også mange andre spændende steder på min bucket-liste som endnu ikke er krydset af – det er også 10 år siden jeg sidst var i Lanio…. Hvor skal jeg mon hen i 2024?

Nb. Jeg har en del film fra turen som jeg desværre har lidt problemer med at få editeret da min gamle computer simpelthen ikke magter det – så der kommer nok en lille opfølgning senere når jeg får løst dette lille problem.

Knæk og bræk derude.