“Sh*t…. Stoooop… aaaarrgggghh….. *hahah*… så der bagline…. aaaarrrrrrggghhh…. *haha* STOOOOP!!!!” – Nogenlunde sådan lød det, da mit livs første bonefish viste mig hvad det betød at være rejst hele vejen til Bahamas for at fiske… Den historie og andre skal jeg nok komme til – men først vil jeg sige, at som vanen tro, så vil jeg ikke nævne særlig mange navn og ikke fortælle dag for dag hvad der skete – men forsøge at holde mig til interessante nedslag i rejsen, som jeg fandt interessante. Derfor er der langt mere til denne historie end hvad jeg får beskrevet her. Ønsker du at høre den fulde historie så er det bare med at invitere mig på et glas Rom med kokos, banan eller mango smag – så skal jeg nok fortælle meget mere . Men nu skal vi først på en lille rejse.
Rejsen
På en grå, trist og bidende kold januar dag med et begyndende sne-vejr i hælende, halser jeg hen over Fyn og Sjælland til Kastrup Lufthavn. Her skal jeg nå flyveren til London og derefter videre til Nassau og til sidst skulle jeg gerne lande på Acklins Island. I lufthavnen møder jeg resten af holdet – de er ikke svære at spotte – en flok mænd i variende alder står i en rundkreds og har smilet trukket helt op bag begge ører. Der bliver høflig hilst på alle og snart går snakken om alt mellem himmel og jord.
Egentlig er rejsen derover ikke særlig interessant. Vi flyver til London for at overnatte og være 100% sikre på at vi kan nå den forholdsvis tidlige flyver til Nassau. I Nassau skal vi så igen overnatte, da det først er lørdag at vi kan komme ud til Acklins Island. Jeg vil dog nævne at allerede fra første møde så tror jeg alle kunne mærke at dette hold bare spillede max godt sammen. Alle lige fra de yngste til ældste snakkede sammen på kryds og tværs om alt muligt mellem himmel og jord. En sand fornøjelse at det ikke kun gik op i fiskesnak.
I Nassau er vi en flok der kører ind til byen for at lege turister. Vi runder en cigar fabrik, ser på krydstogtskibe og møder en af de mange “fætre” til ejeren af Rollex bar på Acklins
Lørdag lander vi pænt tidligt på øen så det er faktisk en ½ bonus dag. Forbi sprutbutikken på vejen og handle pæne mængder Kalik øl og diverse spiritus. Hurtig udpakning og så ellers en omgang “sådan fanger du bonefish” undervisning på stranden af mr. Acklins himself – Claus Eriksen.
Fiskeriet er faktisk ganske simpelt og ligetil:
- Gå på lavt vand
- Kig efter fisk
- Kast efter fisk
- Fang fisk
Det lyder jo nemt nok, men så måske ikke helt alligevel – for hvorfor bliver Claus ved med at rejse hertil og har gjort det i +30 år og har absolut ingen planer om at stoppe lige forløbig?
Det vil jeg prøve om jeg kan finde ud af i løbet af de næste 10 dage.
Sæt igang
Der bliver hurtigt lavet 3 hold og fordelt pladser. Jeg er på hold med Morten og Peter.. Nej hverken mine andre fiske-makkere eller de der 2 tv-kendisser. Jeg skal åbenbart altid være på fisketur med sådan et par! Vi kører afsted og kommer vel 15 min. ned af vejen og… bilen løber tør for benzin!!!!
Der bliver brugt +400 kr. i dataroaming og ringet rundt til alle mulige for at få noget benzin i vores retning – men til sidst kommer en sprit-stiv lokal som tilfældgvis har 3 dunke benzin på ladet af hans truck. Vi får doneret 3 gallons og så er vi afsted mod, ikke “det falske sted”, men det helt rigtige sted – Chesters. Dette skulle nærmest blive mit 2. hjem på denne tur.
Vi hoppe i vandet og snart har vi en fin kæde kørende. Morten som er en helt eminent fluekaster, fisker og bone-fish spotter (samt et generelt fantastik menneske) er guld værd at have med på mit første forsøg. Fine instruktoner og det føles bare rart at gå i dejlig lunt vand med solen bagende ned på ens vinterkolde krop og langsomt blive varmet op til Bahamas temperaturer.
Inden der er gået 10 min. ser vi den første bonefish som overrasket svømmer mellem Morten og jeg og er helt ufiskbar da den har spottet os og er på vej væk.
Næste fisk ser jeg efter yderligere 20 min. Den kommer inde langs mangrove kanten og vælger at dreje ud væk fra land. Helt fint så kan jeg placere et kast tænker jeg. Jeg får det lagt ud og lader fluen synke – fiske kommer tættere på og samler fluen op!!! Jeg kan mærke den – jeg er helt rundt på gulvet – jeg trout-lifter og hiver fluen ud af munden på fisken. Den er dog heldigvis fuldsændig ligeglad og den følger bare lidt efter efter. Jeg droppper fluen igen og den er tæt på igen, men den vender om og jeg kaster igen fluen ud til den – den tager den igen og denne gang formår jeg at sætte fluen.
Kig nu tilbage på de første par linjer i denne artikkel. Jeg skal da lige love for at når sådan en fætter sætter turbo på, så sker der ting og sager. Jeg har set baglline en del gange tidligere, men aldrig nogensinde så hurtigt og så bestemt som på denne tur. Med bremsen nærmest mast helt i bund flår den bare line af hjulet – absolut fantastisk. Lykken står mig ved og jeg får landet fisken og min første Bonefish er en realitet.
Selvom jeg laver mere eller mindre samtlige rookie fejl, så lykkedes det mig at spotte den og få kastet til den. Man lærer rigtigt af sine fejl (hvis man retter op på dem) så det jeg mest af alt tager med fra dag 1 er det at kunne begynde at se de “grå spøgelser”.
De næste par dages bruges på at justere ens øjne endnu mere ind på at spotte fiskene i de meget variende forhold der er på flatsne rund på Aclins island.
Havblik
Da vi står op på 4. dagen kan vi ikke høre noget… normalt kan man høre havet -men ikke i dag. Det er fuldstændig vindstille. Jeg ankommer til Chesters og det var egentlig meningen at vi skulle være sat af helt inde i bunden, men vælger at starte ud midt på alligevel. Da der ikke er nogen vind kan man se alt hvad der foregå i overfladen. Helt oppe fra bilen kan vi se fisk der cruiser rundt og tailende fisk til højre, venstre…. ja allevegne.
Når vejret er så stille så bliver fiskene selvføgelige også noget mere sky. Samtidig med at vi nemmere kan se gennem vandet så kan fiskene nok også nemmere se os. Så det er ikke nemt fiskeri men hamrende fedt. Jeg bliver spist op at sand-flies inden jeg kommer langt nok ud på vandet. Herefter bruger jeg en hel dag med at finpudse mine bone-fish ninja egenskaber.
Jeg fanger kun en enkelt bonefish på denne dag – men det er en af mine absolut aller bedste dage nogensinde med en fluestang.
En speciel episode vil jeg dog lige nævne. På et tidspunkt hvor vandet er faldet til sit laveste spotter jeg en insisterende tailenede fisk helt inde under land oppe mod vejen. Her skal jeg kæmpe mig igennem noget dybere “pukkel-piste-vand” inden jeg kan komme på kasteafstand af fisken. En hel dags træning i at bevæge mig lydløst i vand betaler sig – og jeg er kommet tæt nok på. Jeg kan stå og iagttage fisken, som er en af de største jeg har set. Den står næsten vandret inde i kanten. Jeg checker forfang og flue og så skal fluen ud. Jeg får lagt et helt perfekt kast i behørig afstand fra fisken i dens bevægelses-retning. Fluen synker og fisken kommer næmere og nærmere. Den er ved fluen.. jeg kan mærke den… Jeg sætter krogen…. Fast fisk…. men ak… den hoppede af med det samme. Alt spillede og ingen fejl… hvis Claus havde været der ville han have været stolt af mig… Hvad gik galt? Ingenting – det var bare ikke min fisk. Herligt!
The Curse
Det er som om at når Claus og jeg er ude og fiske sammen, så skal vi bare opleve natur-fænomener som ikke normalt forekommer (se: Camp North 2023 ). På denne tur får vi 5 dage hvor vejret vender 180 grader i forhold til den bedste dag. Altså 5 dage med hård og kold vestenvind. Temperaturen falder til 19 grader og fiskene flygter langt væk.
Jeg vinder sågår “grisen” (aka “the pig”) for mit åbenlyse “sorte uheld”.
Grundet gruppens helt fantastiske sammenhold og humør så overlever vi de 5 dage. Ja vi får oparbejdet et mindre alkoholsmisbrug, men vi får da også jagtet lidt baracuda, haj og triggerfish.
Feber redning
Vejret vender heldigvis og de sidste 2 dage bliver nogenlunde. Temperaturen stiger, men vandet er stadig meget koldt i forhold til starten af ugen.
Tilbage i Chesters finder jeg en enkelt bonefish stående næsten bom-stille inde i mangroven. Den rører næsten ikke på sig. Jeg plopper fluen ned en meters penge fra den og den svømmer resolut hen og samler den op – så er vi tilbage!
Vi gennemhegler mangroven for at finde flere, men det var åbenbart den eneste. Det er nu Claus’ mange års erfaring kommer til sin ret. Vi har ramt pladsen helt perfekt og Peter og Jeg bliver guidet tilbage og længere ud så vi kan tage flat’en længere ude da vandet nu er faldet yderligere i håb om at fiskene er der.
Vi trasker hurtigt derud og vi vader direkte ind i fiskene. Der er fisk til højre og venstre. Der er mange drivende skyer og sigtbarheden er helt umuligt. Så mange af fiskene ser vi alt for sent og de er allerede skræmte før vi får mulighed for at kaste til dem. Jeg lykkedes dog med at overliste en bonefish mere og slutter derfor dagen med at sætte endnu 2 hakker i bæltet.
Hjemover
Da vejret er vendt og fiskene er på vej tilbage så skal den sidste ½ dag også have et skud. Jeg ryger på flamingo og får endelig set nogle af de der flamingoer som alle snakkede om, men jeg ikke havde set en eneste af før nu. Det vælter ikke rundt med fiske – men vi så 2 og kastedede til dem – men de var så spooky at de blev bange for fluen da de så den på bunden…
Pak alt grejet sammen og ind i flyveren. 24 timer senere og vi lander tilbage i Kastrup med en heftig sne-storm rasende hen over Danmark. Jeg får hevet samlige lufthavns-sygdomme til mig og er først nu her 1 uge efter ved at komme mig sådan nogenlunde.
Reflektion
Hvorfor tager Claus og mange andre så tilbage til samme ø igen og igen? Nu jeg selv har prøvet det så vil mit bud lyde nogenlunde sådan her.
Med bonefishing får du en helt unik kombination. Du skal helt ned i gear, det skal gå langsomt, gerne på niveau med den lokale befolknings sans for hastighed. Ingen unødvendige lyde eller fagter. Der skal slappes af og tingene skal gøres stille og roligt – ikke noget jag. Du har det varmt og dejligt. Al din energi skal nu sendes ud gennem øjnene – du skal være skarp som et barberblad. Undersøge og observere enhver skygge og bevægelse i vandet. Lær vandets bevægelser og områdets karakteristik at kende. Der ser du den pludselig – fisken> – den er jo lige der!!! Nu skal du på få sekunder analyser forholdene og prøve at forudsige hvad fiskens næste træk vil være og hvad du så skal gøre. Derefter skal du gennemføre den mest optimale plan for at du kan få success. Din taktik, teknik og færdigheder skal alt sammen gå op i en højere enhed for at det lykkedes. Har du success, bliver du belønnet 1.000 gange, men du kan også blive straffet på den mest brutale måde. Du kan gå i flere timer uden det mindste – men pludselig er den der – i det øjelibk går du fra total ro til at der på få sekunder bliver skudt en max omgang adrenalin direkte ind i dit nervesystem og du er helt oppe at køre. Jeg vil betegne bonefishing som en form for ekstrem sport… så måske alle der vender tilbage til Acklins igen og igen er adrenalin-junkier? Jeg ved i hvert fald at jeg er hooked – Acklins vi ses i 2028!
Knæk & Bræk
FlyRodNinja 
Skriv en kommentar