Efter turen til Grønland i sommers er det ikke blevet til helt så mange ture som normalt og da jeg missede forårsudgaven af vores halvårlige refugie til sommerhuset ved As-vig – så jeg var fast besluttet på at efterårsudgaven ikke skulle lide samme skæbne. Heldigvis er Peter en ivrig og pligtopfyldende arrangør. Selvom weekenden var planlagt og lagt i kalenderen for længe side og kommunikeret tilbage til arrangøren – så kan man være helt sikker på at Peter nok skal minde én om det op til flere gange i tiden op til selve weekenden.
Disse påmindelser og snakke med Peter og hans herlige drengede uskyldighed når han snakker om fiskeri – sender mig tit tilbage i minderne fra min egen barndom – der hvor mine fiskekammerater og jeg ofte stod efter skole i skolegården og aftalte hvor og hvornår vi skulle ud og fiske. Skulle vi tage til skallesøen, tage ned i bækken eller cykle helt ud il Vejen Å – hvem havde været hvorhenne og hvem havde en god ide?
Endelig blev det fredag og weekenden der skulle gå helt i fisk stod lige foran mig. Jeg pakkede bilen og sendte den efter endt arbejde afsted mod den jyske østkyst lidt nord for Vejle.
På vejen derop var jeg lige ved at køre mod Herning, men nåede at vågne op få drejet af ved den rette afkørsel. Fredagen er lidt en joker-dag. Det er ikke alle der kan nå at fiske, så der mere en test-dag og en dag der ikke tæller helt så meget som lørdagen. Dem der kan komme ud kan få lidt gratis øvelse og respekt fra de andre inden lørdagen kommer, hvor det store slag skal stå. Peter og Kristian havde allerede meldt at det ville køre ud ved en 13 tiden og jeg var egentlig kommet lidt senere afsted end håbet, så jeg var langt bagefter og ramte først vandet ved en 15:30 tiden. Håbløst bagefter så tog jeg benene på nakken og hoppede lystigt forbi “Den Røde Låge” og var hurtigt ude ved vandet.
Der var en frisk vind over venstre skulder og god bevægelse i vandet – vandstanden så noget lav ud, men ikke umuligt – der var helt sikkert muligheder. Men hele vejen så jeg det ene skarv par efter det andet. På stykket fra fredningsbæltet og ud til “udløbet” så jeg nok 30 skarv. Enten svømmede de rundt inde i det helt lave vand eller sad på kysten og tørrede vingerne.
Jeg skulle helt ud til “stenene” efter udløbet før jeg fik første og eneste fisk den dag. En fin lille sød havørrede tog ganske forsigtigt fluen – jeg satte den selvfølgelig nænsomt ud igen.

Jeg travede videre derudaf og kunne til sidst skimte en anden lystfisker gå meget længere ude – det måtte enten være Kristian eller Peter. De havde valgt at tage vejen over Palsgård og gå via “Fruens Badehus” (eller hvad den nu hedder). Jeg magtede ikke at gå helt ud til dem og valgte at fiske retur i stedet.


Det blev ikke til flere fisk – selvom vandet var stigende og der burde være flere fisk på dette tidspunkt. En fantastisk smuk tur tilbage til bilen og så afsted på det sidste lille stykke til sommerhuset.
Morten var sandelig også allerede dukket op, så 4-kløveret var samlet og weekenden kunne for alvor begynde at gå i fisk. Som altid så er der kulinariske oplevelser af bedste skuffe – denne gang var det frikadeller og kartoffelsalat med rødvin (speciel udvalgt til frikadellerne) og lørdagen bød på hotdogs også med speciel udvalgt rødvin. Bedre bliver det nok ikke.
Lørdagen – kampen om æren
Kristian og Peter havde lagt en klar plan for lørdagen og efter en hurtig omgang morgenmad så traskede vi – mindre rødvinstrætte – igennem skoven ved Palsgaard og stod snart foran blikstille vand med en sol der allerede bagte ned på os fra en skyfri himmel… pænt svære forhold.




Der gik ganske kort tid så fik jeg en fisk og lige kort bagefter fik Kristian også en fisk. Samme kaliber som den fra dagen før så ikke noget stort, men der var fisk og det lovede godt…
Men ak og ve – hvorfor skal man altid lige fange et par fisk med det samme? Det betød at vi nok brugte 2-3 unødvendige timer på denne plads. Vi hverken så eller mærkede noget som helst resten af tiden vi var det. Jeg havde også mit Westin kamera med som jeg fiskede igennem et par af pladserne og vi så absolut ikke skyggen af en fisk på de efterfølgende optagelser. Vi skulle derfor have valgt at skifte plads længe før vi egentlig gjorde – men forhåbentlig lærer vi af det med tiden?
Vi flytter os til “Kirkholm” strækket hvor Morten og jeg skynder os at fiske stykket igennem inden Peter og Kristian dukker op. De skulle lige forbi sommerhuset og bytte lidt grej. På hele turen ud ser eller mærker vi ingen ting. Da Peter og Kristian igen er kommet frem kan Peter fortælle at han har mistet alt ende grejet til en fisk umiddelbart før “Automaten” så der er fisk – Kristian har også haft hug…
Morten og jeg vender derfor om og fisker retur ind igennem “Automaten” og da jeg er næsten igennem vælger jeg at placere et sidste kast tilbage over et stykke jeg lige har fisket – som et godstog der kommer ud af en bjerg-tunnel bliver min flue inhaleret og et kraftigt ryk forplanter sig op igennem stangen. Jeg skal ikke gøre meget for at kroge fisken – det har den gjort næsten af sig selv.
Peter sidder på en sten ikke mange meter væk og Morten er kun et par yderligere skridt væk. I fælleskab får vi en fed oplevelse med at få fisken i hånden, samtidig med at det hele blev ganske godt veldokumenteret. Den blev ikke målt – men skudt til at være lidt i omegnen af 50 cm.





Kort efter så får jeg endnu en fisk – noget mindre – omkring de 30, så nu er jeg på 3 fisk, Kristian på 1 og resten 0 fisk…
Altså jeg opsummere lige:
- Største fisk: FlyRodNinja
- Flest fisk: FlyRodNinja
Jeg kan derfor ikke andet end kåre mig selv om “TopRod” af denne efterårsudgave af turen i sommerhuset ved As-vig.
Mic-drop samt Knæk & bræk
Skriv en kommentar