29 minutter

Timingen har jeg løbende været udfordret med gennem mit liv. Nogle gange så er jeg for tidligt på den andre gange alt for sent. I dag have jeg dog sat alle sejl på at den skulle sidde lige i skabet. Timingen galdt selvfølgelig denne gang om at ramme korrekt vandstand på den lokale plads. Søndagen startede ud med praktisk oprydning og andre gøremål, men alt var tilrettelagt til at der kl. 16:45 skulle være afgang til vandet. Med den tidsplan ville jeg ramme pladsen på de sidste 20 min. af den stigenede vandstand og have optimale forhold for mit fiskeri.

Ingen plan uden afvigelser – Så et par minutter forsinket kom jeg i bilen og satte kursen mod pladsen. En let vind skubbede mig ud mod pladsen og fortalte mig at jeg måske ville få lidt udfordringer da vinden kom noget mere fra syd end prognosen. Vandet så dog heldigvis helt klart ud. Fremme ved pladsen var der optimale forhold. Let farvet vand inde under land, høj vand og godt gang i vandet. En sydlig-gående strøm i bæltet og fiskeriet kunne komme i gang.

Nærmest uden et plask får jeg mig listet hen over de nedfaldne træer og ned i vandet. Grundet den høje vandstand er jeg ikke mange meter fra land før vandet står højt på brystet og jeg må op på tæerne og finde sten at stå på før jeg er fri af land i bagkastet. Det lykkedes og jeg får sendt fluen ud over vandet og fiskeriet begynder.

At der skal gå lang tid før der sker noget er altid en mulighed, men ikke i dag. Inden for ganske kort tid er der aktivitet, en mindre fisk snupper fluen og får hurtigt lov at svømme videre. Pludselig ser jeg den. Den store krusning i overfladen der indikere en fisk af en lidt anden kaliber! Fluen bliver sendt afsted med alle mine færdigheder og lander som den skal. Indtagningen begyndes… intet… Mere… bølgen rejser sig bag fluen… Mere… Slam! Den har taget fluen – lykke!

Fisken har ingen planer om at lege med, så den rusker hurtigt et par gange med hovedet og så hopper den af igen. Slået og helt oppe at køre – kryber jeg tilbage på udkigsposten for at tage en kort slapper. Jeg ser på uret og den siger 17:16. Der er altså kun gået 29 min. siden jeg forlod huset til jeg sidder med en dejlig lykkefølelse og kigger ud over vandet. Disse oplevelser med fiskene er i min verden helt enestående. Det sug jeg får i maven af sådan en oplevelse, minder mig om den første gang man får lov at kysse den kønne pige (ikke helt, men det er tæt på). At jeg så kan være så heldig at opleve dette på bare 29 min. er enestående. Ja jeg fik ikke fisken denne gang – men næste gang kan det være at jeg er mere heldig!?

Resten af turen er begivenhedsløs – men også irrelevant – jeg har fået det jeg kom efter. Glæder mig allede til næste gang jeg skal bruge 29 min.

Knæk & bræk