Napiarissat 2025

Som proklameret tidligere så skulle turen til Camp North i 2023 ikke stå tilbage som mit endelige minde fra Grønland. Sammen med 8 andre fiske-tosser tog jeg turen tilbage til Sisimiut – men denne gang så sejlede vi syd-på og indtog som 3. hold camp Napiarissat.

Da vi ankom i tæt tåge, som først lettede 1½ dag efter, så var det første indtryk af lejren egentlig lidt underlig. Man kunne se elven, lige nedenfor lejren og det så virkelig spændende ud, men resten af omgivelserne så godt nok usandynligt kedelige ud. Der var slet ikke noget af den stor-slået-hed som der var i Camp North!?

Hurtigt blev teltene fordelt og i fælles flok fik vi slæbt alt grej og forsyninger frem til lejren. Der blev hurtigt lavet en omgang frokost så vi derefter kunne gå løs på elven og få tjekket om der var fisk.

Det var der! Den første jeg overlistede var en pæn farvet sag på de 40’ish stykker. Tror faktisk jeg var heldig at være første mand med fisk på land. Men der gik ikke lang tid før næsten alle mand var på tavlen.

I de kommende 7 dage skulle der nu ikke laves andet end at fiske, sove, spise, hygge sammen med ligesindede lystfiskere og vandre rundt i fantastisk natur. Ingen mobil-notifikationer der forstyrre ens tanke-process. 24 timer i døgnet til at gøre næsten lige hvad der passer dig. Virkelig en mulighed for at få ladet batterierne helt op og få tid til at tænke over løst og fast og måske få en dybere indsigt i hvor man som person er på vej hen og om det er der man vil hen. Det lyder pludselig meget spirituelt og højt-flyvende – men jeg fik virkelig tid til at tænke over en masse ting på mine vandre-ture fra den ene pool til den næste.

Når man var fremme ved fiskevandet så blev ens fokus selvfølgelig laserfokuseret på at fiske efter de ublu mængder af fisk der gemte sig deroppe. Jeg stoppede vel på 2. dagen med egentlig at tælle fiskene, da det ikke længere var relevant eller nødvendigt. Der var helt friske blanke fiske, let farvede og en gang i mellem løb vi på nogle af de helt farvede fisk. Den bliver nu altså utrolig smuk sådan en fjeldørred i fuld gydedragt.

Dagene gik en efter en og hver dag bød på nye udfordringer og vi havde vel næsten alt slags vejr. Temperaturen var til den lave side, hvilket bare gjorde at der praktisk talt ingen myg var. Kun fluerne kom frem når vinden løjede af og solen kom frem så gik der ca. 12 sekunder og man var indhyllet i en mindre sky af fluer der skulle helt tæt på og se hvad det var for en underlig starut der gik rundt der langs elven.

Lidt som turen til Camp North så er der svært at huske og genfortælle alt hvad der skete i kronologisk rækkefølge – så i stedet er der her en par udvalgte højdepunker og andre emner fra turen.

Damien Garden

Nok Min favorit lokation på hele turen var “haven” lige nedenfor det 2. vandfald. Her fik jeg virkelig udfordret mine evner som lystfisker. Ikke fordi at fiske som sådan var svære at få til at hugge, mere at få dem i land uden at de knækkede ens line. På strækket er der en masse sten i vandet og de yndede at tage turen den forkerte vej rundt om disse sten. Fantastisk flot sted og her fik jeg en hel del fisk. Som bonus så var det herfra og opstrøm læ fra vinden hvis den kom ind ude fra havet. Jeg gik rundt deroppe i solskin og vindstille vejr og resten af gruppen gik med vind på 12 m/s lige i ansigtetet ½ times gang nedstrøms.

Opstrøms Damien Garden kommer man til yderligere 2-3 rigtig gode pladser. Den ene plads fiskede jeg fra modsatte side og her oplevede jeg et rent bonanza fiskeri. I 1½ time var der praktisk talt fisk efter hvert eneste kast. Jeg kom op på 5 fisk på 5 kast før jeg fik et 0-kast. Jeg oplevede flere gange at der kom en trykbølge bag fluen og pludselig kom der en ny trykbølge ind fra højre eller venstre og smadrede fluen lige foran den anden fisk og man skulle næsten ikke sætte krogen for det havde fisken gjort helt af sig selv.

Efter de 2-3 pladser så kommer man til et langt sandstykke som går hele vejen op til søen. Skal man fiske længere opstrøms så skal man rundt om søen og prøve stykket mellem søerne (der skulle vist være 3 søer deroppe). Jeg fik ikke taget turen op til dette stykke. Men hørte efterfølgende at der vist aldrig rigtig har været nogen helt deroppe og teste fiskeriet. Havde jeg vist at det var næsten helt uprøvet fiskevand så havde jeg helt klart taget turen derop for at teste det.

Konsortiet

Midt mellem de to vandfald deler elven sig i 2 og den ene gren blev hurtigt omdøbt til konsortiet der blev forsøgt styret med hård hånd af “ejerne” og kun de heldige fik lov at få et gæste-kort og fiske strækket igennem. Her blev der landet flere rigtig flotte fisk og var man første mand på strækket kunne man også her opleve et sandt bonanza fiskeri. Efter en dags fiskeri kunne pladsen dog godt dø lidt hen da fiskene nok blev trætte af at få vist de samme fluer og glo på Simms waders i deres elv.

På konsortiet fik jeg også en rigtig god lur en af dagene. Havde lige spist min frokost og valgt at lægge mig ned for at kigge lidt på skyerne. Vågnede 20 min. efter – herligt.

Muren & rock-pool

Før det første vandfald er der en stejl “mur” hvor man er en 3-5 meter over vandet og kan se direkte ned på fiskene. Man kan selvføligelig ikke lade være med at prøve om man kan fange fiskene heroppe fra – Det lykkedes mig rent faktisk en enkelt gang. Men det var ikke nemt. Slet ikke da jeg skulle kurre sidelæns 2 meter ned af ren klippevæg for at komme ned til en lille afsats hvorfra jeg kunne lande fisken.

I den anden ende af “muren”, ned mod lejren er der en stor og meget dyb pool som jeg (for mig selv) kaldte rock-pool. Ude i poolen lå der en kæmpe sten og oppe på skrænten var der yderligere 3 kæmpe sten som nok alle var større end de støreste sten vi har i DK. Denne pool bød også på en god mulighed for at have en spotter med som kunne sidde lidt højere oppe og se hvor fiskene bevægede sig hen. Det var ikke fordi vi fik mange fisk på den måde. Pladsen fiskede bedst hvis man var første mand forbi. Her skulle man så bare fiske ens flue næsten helt ud på nakken af stryget og så trække fluen ind i poolen. FIskene stod ofte helt henne på nakken og så kom de tordnende efter ens flue….

Vandfaldet

Det første (og største) vandfald er selvfølgelig en oplagt plads at fiske. Her samles fiskene helt klassisk før de forsøger at forcere vandfaldet. Elven kan kydses midt i det hele og der er gode fiskemuligheder fra begge sider.

Kravlede selvfølgelig lidt rundt på vandfaldet og der var en fin lille side-strøm hvor nogle af fiskene prøvede at komme op – her kunne man komme helt tæt på.

Revance?

Fik jeg så min revance over grønland? Ja og nej – jeg fik desværre ikke den der helt store præmie-fisk. Jeg fik dog fanget flere fiske på en uge end jeg længe kan huske – kun overgået af de vilde dage i “Skalle-søen” som knægt. Jeg oplevede Napiarissat lejren der viste sig fra en af sine absolut bedste sider. Vi havde praktisk talt alle slags verjforhold – kun regn og sne udeblev (heldigvis). Jeg fik vandret og nydt naturen. Skabt nye venskaber og der var rig mulighed for at reflektere og fordybe mig i mine egne tanker.

Den sidste dag på eleven var det som om at Grønland vidste at jeg snart var på vej hjemad. På den sidste plads jeg fiskede bliver min flue pludselig taget voldsomt helt ovre ved modsatte brink. Fisken svømmer direkte imod mig og vender midt i elven og jeg ser egentlig kun en stor rød flanke og så vender fisken næsen mod havet og giver gas. Hjulet hviner sin fantastiske lyd og jeg kan ikke gøre meget andet end at nyde øjeblikket hvor linen bliver flået af… snart kommer baglinen flyvende ud gennemn øjerne og jeg begynder at løbe efter fisken uden det store held. Presset er blevet for stort og fluen løsner sit greb i fisken. Slået, overvundet, lidt ydmyget men fuldstændig lykkelig lader jeg mig dumpe ned i græsset og spoler linen tilbage på hjulet og fiskede ikke mere på denne tur. Så jeg dømmer kampen alt i alt som uafgjort mellem mig og Grønland. Skulle jeg tilbage til Grønland så vil det nok blive tilbage til Camp North for at jagte en af de helt store…

Mine fiskerejser startede for 15 år siden som en reaktion på en meget hektisk periode af mit liv, både arbejdsmæssigt og personligt. Disse fuldstændige og komplette afbræk fra hverdagen har givet mig mere end jeg kunne håbe. Jeg er så klar på flere og nye eventyr – både med og uden fiskestangen. Bahamas turen er planlagt så lige nu er jeg dækket ind… men hvem ved – måske dukker der en fugl op med nye uimodståelige muligheder helt ud af det blå?

Knæk & bræk

Stor tak til turleder Henrik, kokken samt resten af holdet på turen. I er fantastiske!!!