Tillykke

Det har lige været min fødselsdag… yaaayyy tillykke til mig. Jeg havde givet mig selv en lille fødselsdagsgave i form af en ny line. Den jeg havde siddende på mit gear havde været med til Grønland og trængte til en udskiftning.

Grundet alt det kedelige på den private front de sidste mange måneder har jeg ikke været ude med snøren. Men her dagen efter min fødselsdag – og med en super-frisk ny line – så det sørme ud til at jeg fik hevet mig selv op – og afsted til den lokale plads det gik.

Det er jo også sommerferie, så mine forventninger til at have det hele for mig selv havde jeg parkeret på p-pladsen og gik derudaf.

Ganske rigtigt – et hold på 4-5 stykker stod og svingede havørred-agn ud over kysten.

Jeg startede i behørig afstand og fiskede hen imod dem. Intet så jeg eller mærkede. Vandet så nogenlunde klart ud. Efter stormene sidste efterår har pladsen kæmpet meget med udvaskning af ler, så der skal kun en let brise i den forkerte retning og det plumre hurtigt til. I dag så vejrudsigten dog helt fin ud og jo senere det blev, dets mere skulle vinden lægge sig.

Jeg driblede forbi de andre og kæmpede mig ud på spidsen af “den blå sten” som er blevet “smadret” af stormen. Så nu skal man et godt stykke ud for at komme fri af de nedfaldne træer i bagkastet. Inden jeg gik i vandet stod jeg og fik en forfriskning. Og mens jeg gjorde det, gik en brutal fisk i overfladen. En af den størrelse hvor man bare skal smide alt og gå efter den.

Jeg kom ud og fluen fløj i et perfekt svæv ud over der hvor fisken havde vist sig. Igen… igen… argh… plask… nu gik en anden fisk helt fri af vandet på min venstre side… fiske fiske fiske… arghhhh…

Hvad sker der? Hvorfor hugger de ikke…. nåede jeg lige at tænke og et forsigtigt ryk plantede sig gennem linen. Modhug… wuhuuu… 15 cm havørred… Jamen det var da ikke den jeg ville have. Fik den hurtigt sat ud igen. Næste kast røg ud over de små bølger. Strip… igen et forsigtigt puf og så et modhug.

Denne gang var det ikke en bette hø, men derimod en arrig badutspringer. En fantastisk kamp gik i gang. Den lavede flere flotte spring ud af vandet og trak flere meter line af hjulet flere gang. Jeg havde ikke fået min landingshandske med så jeg måtte se om jeg kunne kane den ind. Men der hvor jeg stod er der ingen god strand til den opgave. Kun 1,5 meter strand, med en masse træer og grene i vandet foran. Et ukendt antal hektiske minutter senere og jeg havde sikret fiske. En mega flot Lillebælt HØ på 55 var en realitet.

Bedre comeback til fiskeriet kunne jeg næppe ønske mig.

Jeg har også givet mig selv en andre fødselsdagsgave, men den kommer først i 2026, så den må i vente lidt med at høre om.

Knæk & bræk