Sidste års fede tur til Lainio skulle selvfølgelig have en efterfølger, men med små ændringer – jeg besluttede, at nu ville jeg selv lege guide og inviterede det samme hold som året gør. Min far som lige var flyttet til Singapore mente dog ikke han ville kunne komme med, så vi måtte finde en ny 4. mand. Valget faldt på Peter’s nevø Thomas, en ivrig jæger og lystfisker.
Forberedelserne foregik hen over hele vinteren og foråret og kulminerede med en hyggelig aften i Peter’s sommerhus hvor vi vist nok fik drukket liiidt for meget. Vigtigst er dog at holdet er sat og alt planlægningen er færdig – og vi kan nu kun vente på dagen hvor flyveren vil tage os nordpå og vores eventyr kan begynde.
Dag 1: Camp North aka. The Beach
Jeg syntes egentlig alle rejser er spænende, men når det er fiske-rejser så er der lige et ekstra element inde i rejsen. Man rejser, oplever og ser noget nyt og så samtidig skal man lave noget man virkelig elsker og ikke kan få nok af – så bliver det ikke meget bedre.
Gensyns glæden med Kiruna lufthavn kan ikke holdes tilbage
Vi ankommer som sædvanligt med flyveren fra CPH via Arlanda til Kiruna lufthavn. Vi ankommer sammen med en masse andre eventyrlystne mennesker og stemingen er ekstra høj. Vi får fat i vores kufferter og står egentlig klar ved bilen som er sendt os i møde, men Thomas skal lige tjekke noget i hans taske og heldigvis gør han det inden vi tager afsted. Det viser sig nemlig at være den forkert taske og den er fyldt med dametøj!!! Den hektiske stemning i ankomsthallen bliver endnu mere hektisk, men Thomas observerede dog til alt held en anden gruppe som havde lignede tasker med og efter yderligere et par minutter bliver den rigtige taske fundet, som var på vej ombord i en bus på vej på vandreferie. Det kunne virkelig have sat hele turen under pres hvis dette først var blevet opdaget ved elven efter helikopteren var lettet igen.
Vi kommer hurtigt videre og får handlet alt det der skal handles og snart sidder vi i rolige omgivelser og får fiskekort, en kop kaffe og en smøg eller to. Vejret er strålende solskin og vi er alle spændte og ivrige efter at komme det sidste stykke ud i vildmarken.
Helikopteren bliver læsset og snart er vi klar til at have take-off. Jeg havde, i dagene op til afgang løbende fået meldinger fra elven og vi vidste nogenlunde hvor vi ville starte så vi strøg snart ud over landskabet og fandt vores til dato nordligste camp site. En delikat plads, med en fin sandstrand og spændende vand til højre, venstre og ligeud. Gearet blev læsset af og helikopteren forlod os helt mutters alene tilbage… Stilheden faldt over os og kun naturens lyde bragede ind i øregangene. Fantastisk!!!! Et stort gruppekram og så i gang med at flytte gear og opsætte campen.
Efter en lille times tid er det meste af campen klar og drengene er så småt begyndt at rigge fiskegrejet til da en helikopter nærmer sig og har retning direkte imod os. Dette skulle være årets overraskelse – det er min special levering af 2 kasser stærke øl – personligt leveret af Håkan og Co. Fantastisk service. Hans hold ville starte ud lidt længere nedstrøms så i stedet for at mødes og udveksle øllerne senere syntes han at de lige så godt kunne læsse dem af personligt lige ved hoveddøren. Tusind tak for det. Vi skulle senere komme til at dele nogle utrolige fælles minder, som stadig den dag i dag giver mig gåsehud på armene.
Tid til en kold øl, en stol og 10 minutters taktik møde om fiskeriet. Drengene var selvfølgelig ivrige efter at få første fisk på krogen så snart stod folk spredt ud lige omkring campen. Desværre var fiskeriet ikke så strålende som udsigten og vejret så de første fisk lod vente lidt på sig.
Vi fik arrangeret en omgang aftensmad og så skulle der ellers traskes nogle meter vand igennem så vi kunne finde ud af hvor fiskene var. Vi gik nedstrøms og snart så vi turens første laks. Jeg havde både en lille og en stor stang med så den fik selvfølgelig et par fluer hen over
hovedet, men den ville åbenbart kun vise sig frem så intet held med den. Vi fandt masser af fint stalling vand og sågar et par fine ørreder fik vi på land.
Temperaturen faldt dramatisk hen under aftenen og pludselig stod jeg og havde problemer med at få linen af stangen. Det var simpelthen øjerne der fra frosset til… Ikke mere end et par timer siden stod man og missede med øjnene da solen bagte lige ned i skallen på en og nu frøs det og forvandlede mit fangstnet til en ispind. Fantastik natur!!! Tilbage i lejren bliver en god whiskey indhaleret inden vi kryber i soveposerne.
Dag 2: Laksefri Zone
Formiddagen bliver sjovt nok brugt på at fiske, men vi er ikke ovenud imponeret over fiskene så vi beslutter at flytte lejren omkring middagstid og sejler stille og roligt ned af elven til vi finder et sted som ser interessant ud. Stedet vi finder ser umiddelbart rigtig lovende ud. Et fint stryg med meget interessant vand. Vi finder et nogenlunde tørt sted og kaster lejren op og snart er vi i gang med fiskeriet. Jeg går straks igang med at se om ikke det spændende stryg skulle holde på laks, men utallige kast og timer senere er det kun blevet til stallinger. Selvom stryget og poolen ser rigtig “lakse-agtig” ud så ser vi ikke en eneste laks mens vi er på pladsen.
Vi går derfor hardcore ind på at jagte stallinger og ørreder. Gammarus nymfer bliver droppet ned bag om hver en sten og oftest hives der en fin stalling med op.
En lang dag med utallige fisk på land er virkelig mættende. Vi slutter af med nogle sjove stunder ved “home-pool” hvor store græshopper bliver kastet ud over vandet og bliver jagtet brutalt af sultne stallinger. Rigtig god underholdning.
Dag 3: Drømmeland
Vi må hellere komme videre og finde nogle større fiske. Vi pakker lejren ned og begiver os på tur ned af elven. Vi stopper ind ved “GasGas” for at gå på opdagelse i dette lille spændene sideløb til Lainio elven. Tidligere år har vi fået gode fisk her og i år skulle ikke være nogen undtagelse. Vi prøver at gå længere opstrøms end tidligere år og finder også nogle gode huller. Men har senere fundet ud af vi bare skulle være fortsat lidt længere og vi skulle være kommet til konge-vand som skulle holde på ørreder i 3-4 kg klassen. Det må blive på en anden tur, vi fandt dem ikke i år.
Efter at blive ædt op af myg vælger vi at hoppe tilbage i bådene og drive ned af elven mod vores planlagte lejr.
Vi kommer ned til et af mine egne absolutte top hotspots og lægger til land. Vi vil dog gerne have en plads lidt længere nede af elven, men for ikke at stå i den situation at pladsen er optaget og vi så bliver nød til at sejle videre, vælger jeg at gå turen ned til fods og lade de andre vente tilbage. Der ligger godt nok et telt på den ene plads. Jeg går lidt nærmere og syntes jeg kan genkende bådene og satser på at det er Håkan og Co’s lejr. Det er det heldigvis – Håkan ligger dog og sover, men hans kammerat Kalle får ham hurtigt vækket og vi får hilst på hinanden. De fortæller at de har haft pladsen et par dage og samme formiddag blev pladsen på modsatte side ledig da et større hold var sejlet videre. Så hvis vi ville kunne vi tage pladsen på modsatte side. Det er formentlig Lainios bedste lakseplads så det syntes jeg selvfølgelig er en rigtig god idé så jeg giver besked over walkien til resten af mit hold at de godt kan gøre klar jeg er på vej tilbage med gode nyheder. Vi sejler så det sidste stykke ned til vores nye plads. Først stopper vi dog ved Håkan’s lejr og deler en øl alle sammen. Håkan og Kalle vil kigge over senere på aftenen og det er de selvfølgelig mere end velkomne til. De fortæller også at holder der har ligget på pladsen har fisket none-stop på spottet og de råder os til at vi giver den noget ro inden vi begynder fiskeriet.
Vi sætter lejren op og imens begynder spottet at live op. Vi kan hurtigt se at laksene er her i stort antal. Dette skal nok blive godt. Vi får spist et herre-måltid aftensmad og sidder bare og tæller laks, mens vi nyder en kold øl. Håkan og Kalle gør os snart selskab og sammen bliver der lagt en strategi for fiskeriet her til aften. Endnu en øl bliver delt og så skal vi i gang med fiskeriet.
Af underlige årsager og formentlig pga. stærke svenske øl så kan jeg ikke nøjagtigt huske hvad der sker i de efterfølgende timer så for ikke at digte alt for meget så kan jeg kun nævne hvad jeg er 100% sikker på og det er at Håkan og Kalle først tager tilbage ved en 3-tiden og der har vi alle fået rigeligt med øl og whisky. En person har fået meget våde sko og fanget sin første laks som var så stor at man ikke behøver fange flere. Vi har dog alle fået et minde for livet som vi vælger at holde for os selv lidt endnu.
Dag 4: 3 ud af 4
Tidligt om morgenen bliver vi vækket af høje plask i vandet udenfor lejren. Vi opdager ikke rigtig hvad det er der er sket, men senere får vi fundet ud af at det er Italieneren fra Håkans hold som har fanget en laks fra modsatte side og den var næsten ved at springe på land ovre på vores side. En god start på dagen.
Vi kommer ud af poserne og får gang i morgenmaden mens vi kan se at Håkan og Co. er ved at tage deres lejr ned og snart sejler de nedstrøms med et kort stop hos os og et “tak for i går”. Vi når desværre ikke at indhente dem senere da vi vælger at blive hvor vi er de næste par dage da fiskeriet skal vise sig bare at blive bedre og bedre.
Vi igangsætter vores rotations-fiskeri og giver de forskellige spots minimum en 3-4 time mellem vi fisker på dem for ikke at stresse dem for meget. Mens vi venter på at en plads igen er fiskbar så går vi på jagt efter stallingerne og dem er der også i gode mængder.
Peter og jeg er gået godt opstrøms og har gang i et sjovt tørfluefiskeri, men pludselig bliver tavsheden afbrudt af walkien som melder “Laks Laks Laks”. Det er Thomas som har laks på i poolen som ligger nedstrøms vores lejr. Da det jo er Peters nevø så vil han meget gerne være der til at dele oplevelsen med ham så vi sætter et et rask løb i fuld gear i bagende solskin. Til jer der har prøvet sådan løb ved at det meget hurtigt giver dug på planden og sved mellem tæerne. Uheldigvis så melder Morten 5 minutter senere at den er hoppet af igen så vi kan godt tage det roligt. Vi mødes i lejren og Thomas fortæller sin nærved-historie. En fin laks havde taget hans blink i poolen, men den havde i de sidste sekunder af kampen rullet rundt ved kanten og slog sig derved fri. Uheldigt, men sådan går det jo en gang i mellem.
Efter aftensmaden sejler Morten og jeg over på modsatte side for at fiske de to nærmeste pools fra den side. Morten har lånt min 1-hånds laksestang og jeg går med 2-hånds stangen og da jeg nærmer mig pladsen hvor min far året forinden fik hans første laks begynder den der fornemmelse man en gang imellem får af at “nu er der snart fisk på krogen”. Hugget udebliver dog og jeg skal til at gå ind igen. Der er nogle forholdsvis store og glatte sten så jeg står lidt tid og pludselig bliver linen strammet op og det rusker godt i den anden ende. En laks har bidt på og er allerede på vej væk. Jeg får mig kæmpet tilbage på land og kan fight laksen fra brinken. En håndfuld minutter senere og Morten kan hjælpe med at lande en flot blank laks i mellem-klassen. Fanget og landet på nøjagtigt samme sted som min far året forinden fik sin fine laks. Dejligt at dele en plads med sin egen far.
Vi sejler tilbage over til campen og der bliver delt øl og godbidder. Jeg får lov til at sidde i “konge-stolen”. Stolen er en lille folde-stol som vi har fundet på vores vej og reglerne for at komme til at sidde i den er mange og indviklede så dem vil jeg ikke uddybe her. Men måske der kommer et indlæg senere omkring dette emne.
Det er ved at være godt sent på aftenen og Morten skal lige have en tur gennem poolen inden det er nattid. Han tager spinne-stangen og går i krig. Vi andre sidder og kigger på og hygger omkring bålet da der pludselig er store plask i vandet. Laaaaks!!! En drøm af en hun-laks har taget blinket og Morten er spændt godt for. En god kamp og med sved på panden får jeg et fast greb om halen og Morten kan ånde lettet op. Hans laks er i hus og han kan nu tage plads i stolen…
Så mangler kun en mand at få laks på land. Vi har to dage tilbage så chancerne er gode.
Dag 5: Mæt
Gårsdagens hektiske begivenheder satte sine dybe spor i hele holdet. Det var svært at komme i gang og fiskeriet fortsatte som håbet. Rigtigt godt med stallinger og masser af laks der villigt viste sig på alle spots. Desværre stoppede de med at hugge, så det lykkedes os ikke at få flere laks på land på denne tur. Men de 3 vi fik var også helt fint med os. Kun Thomas var lidt træt af at han ikke lige skulle havet haft en laks på land, men så er der jo til drømmene og de kolde nætter indtil man skal afsted igen.
Laksene er nemme at komme tæt på, svære at få til at bide
Det var snart på tide vi skulle videre ned af elven og sidste aften i campen over dem alle blev nok en af de flotteste vi oplevede. Et sceneri man ikke kan fake.
Dag 6: Delta Team Foxtrot
Så kom dagen hvor vi skulle forlade vores bedste camp og sejle videre ned til vores slut destination. Vi havde aftale med helikopteren at vi skulle afhentes ved Deltaet så planen var at vi ville lave den sidste lejr der og fiske de spændene hjørner af deltaet som gemmer på brutale stallinger i store mængder.
Sejlladsen gik som det skulle og de “spændende” steder kom vi fint forbi. Vandstanden i elven har været meget middel så vi kom ikke ud for at vi skulle slæbe bådene alt for meget, kun det sidste stykke for at komme helt ind i deltaet – der skal der lægges kræfter i og man får sved på panden.
Ankommet til pladsen som jeg besøgte på min første tur til Lainio lignede meget sig selv. Det kig som altid hurtigt med at få teltet op og noget at spise og så skulle der fiskes.
Delta-fiskeriet er noget helt specielt. Man kan liste sig rundt på små ø’er og fiske super lækre spots. Man skal bare finde de dybe huller og render og så står der næsten altid fisk. Mit eget personlige super-spot skulle selvfølgelig besøges. Jeg lister fluen ned i strømrenden og linen forsvinder bare i et kraftigt ryk. Jeg strammer op og stangen flexer helt i bund. En nervepirrende kamp med meget tynd forfangsspids vindes og en super flot stalling på de 50 cm. kommer op og bliver fotograferet.
Sidste aften bruges i lejren med at drikke de sidste øl, de sidste sjatter whisky og spise det sidste mad. I morgen tidligt bliver vi hentet af helikopteren og vores eventyr er snart slut for denne gang.
Dag 7: Hjem
Lejren bliver pakket ned og vi afventer helikopteren. Vi tænker at han gerne vi sætte helikopteren ned der hvor vores telt har ligget, da der er mest plads, men da han ankommer sætter han den ned på brinken af elven på en plads der ikke er større end en lille Peugeot 106. Utroligt hvad de kan de piloter.
Vi får læsset alt vores grej ombord og før vi ved af det så er vi i et hæsblæsende tempo på vej hen over deltaet som taget ud af en krigsfilm fra Vietnam…. Wuhuuuu
Turen hjem er altid lidt deprimerende at skrive om så jeg undlader denne del. Det eneste jeg vil notere er at Thomas knugede hans taske til sig hele vejen, han skulle ikke nyde noget af at komme hjem med kvindetøj.
Efterord
Absolut en top tur som jeg aldrig nogensinde vil glemme. De mange stunder med godt-folk omkring lejerbålet, alle de fisk vi fangede sammen og alle de grin vi delte er er uerstattelige og nogle jeg vil tage med mig for evigt. Tak til Peter, Morten og Thomas. En særlig tak skal også lyde til Håkan og Kalle – fedt at nyde jeres selskab derude i vildmarken. Alle batterierne er fuldt ladet op efter sådan en tur og når vi mødes igen så har vi delt en oplevelse som ingen andre. Og husk så at:
“You cannot catch another mans fish”
FlyRodNinja 
Skriv en kommentar