Lainio 2011

Kort efter hjemkost fra Lainio i 2010 meldte flere sig på banen til en tur i 2011. I løber af efteråret og foråret brugte jeg derfor en del tid på at arrangere den næste tur. Jeg ønskede ikke at bruge et rejsebureau da det selvfølgelig gør turen mere om-kostelig og man har ikke fuld kontrol over hvad det er man får. Så jeg brugte mine nye kontakter i det nord-svenske og planlagde selv den næste tur. Det endte med at blive et 4 mands hold med guide. Den første selv-skrevne deltager er min far og nummer to min gode ven og tidligere chef Peter. så vi manglede bare den sidste person. Peters barndomsven og fiskekammerat Morten slog til og vi havde årets hold. For at ryste holdet sammen mødtes vi en aften i Peters sommerhus hvor vi gennemgik grej, jeg fik fortalt en masse historier fra sidste års tur og selvfølgelig fik vi drukket en frygtelig masse vin, øl og whisky.

Dagen i august for afgang kom ganske hurtig. Jeg boede stadig i Tyskland på dette tidspunkt så jeg havde taget Audi’en hjem til faderens gård ude ved Ringkøbing og ukristelig tidligt kørte vi på kryds af DK for kort at stoppe i Odense og tage Peter med til lufthavnen i København. Vi forregnet os en lille smule så jeg blev nød til at klare turen fra Ringkøbing til Odense på ny rekord tid (godt der ikke var andre biler på vejene den morgen). Vi nåede dog frem i fin tid og mødtes med Morten i lufthavnen, fik checket grejet ind og videre mod gaten. Klar til eventyr!

Dag 1: Ankomst & “Fly vs Spin”

Desværre måtte Håkan melde at han ikke kunne være vores guide, hvilket ellers var hvad vi havde planlagt. I stedet fik vi David og guide-lærlingen Kristoffer med i stedet. David mødte os i lufthavnen, bragte os til supermarkedet for at vi kunne lave vores sidste indkøb og så afsted mod helikopteren.

Alt klappede som planlagt og før vi så os om var vi i gang med at læsse helikopteren med alt for meget gear, mad og grej til de næste 7 dage på elven. Der skal 2 løft til at få 6 mand og gear fragtet ud til elven. Min far og Kristoffer var kørt i forvejen ud til det tætteste punkt man kan komme i bil og ville blive hentet i helikopteren efter at vi andre var blevet sat af ved elven.

Det føltes pludselig som om det hele gik rigtig hurtigt og ganske snart stod vi alle ved Lainio elvens skønne bred. Alt grejet lå i en stor bunke og det var tid til et stort gruppe kram. Vores Lainio eventyr var begyndt.

Lejren blev opbygget og vi riggede stængerne til – nu skulle der fiskes. Vi var på forhånd delt op i 2 hold. Der var mig og min far som udelukkende er fluefiskere “Team Fly” og så Peter og Morten som mest er spin fiskere “Team Spin”. Under vores tur i sommerhuset blev der selvfølgelig talt med store ord og væddet om det ene og det andet. Faktum er at efter de første par timer så havde jeg alene hevet en god håndfuld stallinger på land og “Team Spin” måtte nøjes med et par stykker af de helt små størrelser. Så fra start var de bagud og de nåede aldrig at indhente fluefiskerne 

Godt sent på aftenen i det aftagende lys fik jeg et rigtig godt hug helt ovre under modsatte bred. den kæmpede bravt og holdet stod bag mig og ventede på at se dyret. Desværre sker det der bare ikke må ske. Krogen mister sit greb et par meter fra brinken og vi når aldrig at se hvad det var og hvor stor den egentlig var. Men det var helt sikkert en af de store (det skal man jo sige!).

Første dag er ved at være ovre, vi får hygget i lejren omkring bålet, delt et par whiskys og så snart lukkes øjnene og en ny dag kan begynde.

Dag 2: Åen og dens hemmeligheder

Læserene kan måske erindre at jeg sidste år startede ud med en hel del snak om et side-løb til Lainio elven. Vi havde start camp nøjagtigt samme sted som året før, så side-løbet var der selvfølgelig stadig og lokkede med sine små dybe huller. Vi brugte et par timer og fiske de små huller igennem. et hul viste sig at være en ren gavebod. I 2 kast fik jeg 2 fisk og Morten tog efterfølgende og 1 eller 2 fisk i lige så mange kast. Pæne fisk som på det lette grej er helt fantastisk underholdning. Hullet vi fik fiskene i var omkring 4-5 meter langt og 1½ meter bredt.

Da vi kom lidt hen på eftermiddagen bedrog min far og jeg os på en tur opstrøms. Min far havde 2-hånds stangen med og jeg den lille en-hånds på jagt efter stalling. Opstrøms campen kommer der et noget længere stykke med rimeligt høje brinker skrånende ned mod elven og det langsom flydende sprit-klare vand invitere ligefrem til at tage pol-brillerne på og liste sig lige så stille og roligt frem og spotte fiskene cruise rundt efter føde tæt på kanten. Man skal bare give det lidt tid og pludselig kan man se en ensom “sværdfisk” komme svømmeende hen imod en. Nu gælder det om at bevare roen. Aflure fiskens bevægelser og retning og så lægge ens flue ud uden at skræmme fisken og håbe på det bedste.

Nøjagtigt dette sket op til flere gange på en 60-80 lang strækning. 2 Fisk kom på land og det var alle anseelige stalling i 50 cm. størrelsen. Spændingen ved at spotte fisken, det at lykkedes med at få placeret fluen rigtigt osv. og så samtidig dele denne oplevelse med sin egen far er noget helt fantastisk som jeg sent vil glemme.

Vi kommet et godt stykke opstrøms og vender om for at vende tilbage til campen og skrifter lidt stænger under vejs. Til dem af jer som har fisket med 2-hånds stang og man mærker en fisk tage fluen kender til dette. Hver gang tror man at nu er den der – den helt store fisk, helt sikkert en laks har bidt på fluen. Men når man er på Lainio elven så finder man hurtigt ud af at de grådige stalling med glæde kaster sig over rørfluerne og det giver et godt kick adrenalin hver evig eneste gang at fluen bliver stoppet.

Da vi kommer tilbage til lejren er der blevet fanget en stalling og klargjort til en hurtig omgang vildmarks-sushi. Så bliver det vist ikke meget mere frisk fisk end dette. Smager herligt og en kølig øl til så har man det nu helt godt. Hen på aftenen fisker David lige ud for campen og pludselig er der et virak uden lige og pludselig høre vi nogle meget høje grimme eder udtrykt på Svensk. David havde laks på, men desværre løber laksen nedstrøms og idet løslinen strammes op, vikler der sig en løkke omkring håndtaget på hjulet og linen springer. Øv – første laks mistet. Det skal siges at vi fra pladsen med jævne mellemrum ser laks springe og det giver en grum laksefeber som vi alle prøver at få stillet.

Efter den solide omgang aftensmad så bliver det hurtigt nat og en ny dag truer.

Dag 3: Camp plads blandt laksene

Først på den nye dag pakkede vi lejren sammen for at bevæge os nedstrøms til nye pladser, nye fisk og nye muligheder. Turen i bådene forløb ganske uproblematisk. Der er selvfølgelig lidt start problemer, det skal der være, men det gik nu meget hurtigt med at få de andre op i gear og komme nedstrøms.

Vi stoppede ind på vejen et par steder og fiskede et par pladser. En af dem var et super lækkert sted med en lille ø og en helt perfekt fiske-plads på en fin “lille” sten. Fik 2 fine fisk. en pæn stalling og en pæn ørred indenfor 10 minutter.

Vore nye plads var lige midt i et ægte hot-spot. 3 rigtig gode spots inden for ganske kort afstand og god underholdning fra selve lejren og masser af pladser indimellem der kaster stalling og ørred af sig. Så vi ville ikke komme til at kede os de næste par dage.

Dag 4: Nedstrøms og uhyret fra dybet

Dagen startede som alle andre og vi fik hurtigt spist noget morgenmad og kom afsted ud til vandet. Jeg gik en hurtig runde efter laksene, men det var som om der var lidt dødt her til morgen. Vi bestemte os derfor for at lave en ekspedition nedstrøms og gå på opdagelse for at se om vi kunne finde noget interessant. Vi fandt en masse spændende steder, men ikke rigtig nogle fisk af anseelig størrelse. Da vi var på vej tilbage blev jeg lokket af en større sten som lå midt i elven og dannede et meget stort bagvand med tydelig dybde på. Her måtte der simpelthen stå en fisk eller to. Jeg kæmpede lidt med at komme på kastehold da vandet havde godt med fart på, men til sidst lykkedes det. Jeg ville ned i dybden og havde derfor sat et guldhoved wooly-bugger på og efter et par forsøg lykkedes det at få fluen til at drive helt perfekt ind i renden og ind i hullet bag stenen. Intet – ingen fisk! Et nyt kast, igen helt perfekt, stadig ikke noget. Nu den gang som altid skal bringe held – fluen vender i hullet og jeg giver den lidt liv, mærker et forsigtigt nap og venter kort og giver lidt mere liv og så slår den til. Jeg giver modhug og fluen stopper brat op – bare i et par sekunder for derefter at flytte sig med ekspress fart i den anden retning. Linen stryger af hjulet og stangen knager og “Pling” linen knækker, formentlig med hjælpe fra en af stenene. Ingen anelse om hvad det var, måske en laks måske en stor ørred – hvad jeg ved er at sådanne oplevelser giver én bløde ben og et ønske om at opleve det igen snarest muligt.

Vi er kommet tilbage til lejren og vil prøve noget nyt så vi hopper i kanoerne og krydser over på den anden side for at se om vi kan finde nogle gode fisk derovre. Vi fisker de åbenlyse pladser igennem. Jeg bevæger mig lidt længere nedstrøms for at prøve en plads der ser interessant ud, det blev også til et par små stallinger ikke noget vildt. Så jeg lunter tilbage og da jeg kommer rundt om hjørnet kan jeg se min far, Peter og Morten stå samlet og snakke meget ivrigt sammen. Jeg kommer frem og de kan fortælle at jeg er gået glip af min egen fars første Lainio laks! En flot laks kastede sig over hans flue i poolen og med hjælp fra Peter og Morten fik de den landet og genudsat. En oplevelse jeg så gerne ville have delt og oplevet sammen med min far, men jeg dog endnu mere glad for at han fik fanget sin laks som han så længe har drømt om. Hvordan hugget, fighten osv. forløb må i spørge ham selv om – det er altid en fryd at fortælle sine laksehistorier igen for andre. (altså for dem der gider høre på sådan nogle historier)

Aftensmaden skulle gerne indeholde stalling så vi går alle på jagt efter et par af de store. Desværre har dagen jo været lidt af en prøvelse med noget langt mellem disse svenske sejlfisk – så vi kæmper en brav kamp for at få nok til et måltid af den rette størrelse. Under dette fiskeri bliver vi kort-varigt afbrudt af min far som igen har fået laks på krogen. Denne gang er det dog på klasse #6 1-hånds stangen som bliver krøllet fuldstændig sammen af en laks på de 110-115 cm. Desværre så ryger den lige så hurtigt af som den bed på – kunne ellers være blevet en episk slåskamp mellem så stor en laks på grej sat op til stalling fiskeri.

Aftensmaden bliver nydt i fulde drag og historierne fra dagens fiskeri gennemgået – lakse fangsten var selvfølgelig det absolutte højdepunkt. Som en “teaser” så kan jeg fortælle at jeg året efter fanger en laks på nøjagtigt samme plads som min far – ja jeg tror endda jeg lander den ved nøjagtig den samme sten som ham… Mere om denne fangst i “Lainio 2012”.

Dag 5 Opstrøms ekspedition

Gårsdagens sløve stalling/ørred fiskeri skal ryste af os så vi igangsætter en ekspedition opstrøms. Vi får kæmpet os frem til helt fantastisk vand. Masser af iltre stallinger og aggressive ørreder.

Før vi ser os om så er dagen ved at være brugt og vi skal bevæge os tilbage mod lejren. På tilbagevejen fisker vi alle de interessante steder igennem og finder flere og flere fisk. En helt igennem perfekt dag med det lette grej – der bliver set frem til en rolig aften i lejren med laksefiskeriet på agendaen når lyset dæmpes en anelse.

Aftensmaden er kørt indenbords og der bliver hygget omkring bålet. Lærlingen Kristoffer skal lige have en tur gennem poolen og man må nok indrømme at knægten kan fiske. En dejligt rolig og afbalanceret kaste-stil og en helt perfekt serveret flue. Da han nærmer sig hot-spottet er alle spændte. Umiddelbart sker der ikke noget der hvor vi forventede det så “livet går videre” i lejren, men afbrydes kort efter ganske høje råb. Laaaaaaks!!!

Kristoffer er virkelig spændt for. En grum grum han-laks har smækket på fluen og en hektisk kamp går i gang. Der bliver givet og taget fra begge sider. Slutteligt ender det dog med at David kan gribe den om haleroden og praktisk talt slæbe den på land. Et monster af en fisk. Desværre så har laksen inhaleret fluen så grundigt at den har sat sig meget uheldigt i gællerne og fisken bløder kraftigt. Kristoffer prøver i næsten en time at gen-oplive den, men må til sidst halv-grædende opgive at få fisken på ret køl igen. Efter at have stået med den så lang tid i vandet er Kristoffer samtidig godt afkølet og fortrækker sig resten af aftenen til at sidde foran bålet og varme sig både ved flammerne, men også ved mindet om et monster af en laks.

Da vi jo har fjernet den grumme laks fra standpladsen er der virkelig sat gang i poolen og der er god aktivitet på alle pladser. Morten udnytter chancen fuldt ud og får en laks på krogen. En skøn skøn hunlaks skal blive hans første Lainio laks og hans smil fortæller vist alt hvad der skal fortælles.

Dag 6 – Camping ved marianer graven

I dag skal vi videre mod næste camp og vi skal tidligt af sted. Da jeg jo endnu ikke har haft kontakt til en laks så ser jeg mit snit til hurtigt at tage en sidste tur igennem poolen ved campen. Pladsen hvor Kristoffer aftenen forinden fik sit monster bliver fisken ekstra intenst og pludselig er den der. En stor hvirvel i vandet og et par split-sekunders venten og linen bliver strammet op. Tilslag – fast fisk!!! Resten af holdet som er ved at rydder lidt op og gøre klar til afgang må lige vente lidt. En herlig kamp udspiller sig. Efter sidste års fiasko med Zpey hjulet som under kampen med min første laks gik i stykker, har jeg i år investeret en mindre formue i et “Loop Opti Runner” flue-hjul som virker helt upåklageligt. 10 minutter senere får vi landet min laks, taget de obligatoriske billeder og genudsat fisken. Nu er jeg klar til at tage videre.

Fremme ved næste plads får vi hurtigt campen sat op og fiskeriet kan begynde. Pladsen byder på et enormt dybt hul og endnu en lakse-magnet. Det første jeg dog stifter bekendskab med er en proper stalling taget på nymfe. For mig turens absolut bedste stalling kamp gennemføres. Dybe udløb ned i poolen, spring helt fri af vandet og endeligt en håndlanding – helt perfekt.

Det lykkedes og sikke at overliste flere laks – men nu heller ikke helt dårligt når 3 ud af 4 amatører kan hiv laks op af elven. Selvom vi langt fra gik dedikeret efter laksene. Viser bare lidt om potentialet i Lainio elven. Underligt man ikke møder flere folk deroppe på sådan en tur.

Dag 7 – Tilbage mod civilisationen

Det er sidste dag og vi skal tilbage mod civilisationen. Vi pakker alt grejet ned og forbedreder os på den sidste stroppe tur tilbage til “broen”. Vi gør et kort stop ved deltaet hvor jeg lige akkurat når at kæmpe mig frem til mig personlige hot-spot og når da også at hive 4 stalling op af vandet på 15 min. Hurtigt tilbage til bådene og videre afsted.

Dem som har sejlet hele turen fra øvre Lainio til broen ved at man møder et ganske interessant stykke med noget til tider vildt vand. Stykket hen til dette sted er dog meget langt og kan være en dræber, men hvis man har en motor med og binder alle bådene sammen så bliver det pludselig en ganske behagelig tur hen til det “sjove” vand.

Vi alle overlever dog alle og snart er vi ved broen og kan foretage den obligatoriske vandretur op til udkigstårnet og få et lille blik ud over Lainio elv dalen. Vi orker ikke at fiske mere og i løbet af aftenen pakkes alt grejet sammen og vi er klar til at blive hentet dagen efter og kørt til lufthavnen.

Dag 8 – return til DK 

Turen er ganske snart ved at være slut. Vi blive afhentet af bilerne og kørt tilbage til et varmt bad og videre til lufthavnen.

Endnu en Lainio tur er overstået og batterierne er igen opladet til max. Nu kan  man igen sagtens overkomme alle ens små daglige problemer. Stress og jag er en saga for en tid. Stresset skal nok komme igen, men så er det jo godt at Lainio eleven stadig flyder deroppe i det nord-svenske og bare venter på at blive besøgt igen. Tusind tak til holdet for en fantastisk tur og endnu et minde for livet.