Tilbage til start

Et par dage med en hård nord-østlig vind havde gjort fiskeriet umuligt på den lokale plads så jeg måtte søge nye vande for at få dækket mit behov for et par timers fiskeri.

Det var derfor oplagt at køre turen tilbage til Fyn og tilbage til der hvor jeg for alvor fik “knækket koden” til det der havørredfiskeri. Tilbage til Føns Vig.

De nye støvler skulle testes (Simms G4 Pro) så det var bare med at få dem spændt på fødderne og ud over stranden. Vinden var stadig til den rigtig friske side, men kom ind over ryggen og jeg vidste at jeg ville komme i læ af skrænterne når jeg kom lidt længere ud. Vandet var lavt, men så rigtig lækket ud, krystal klart og der var masser af små-liv i det lave vand.

Min storfanger plads (se her hvad man kan fange hvis man er heldig) så ud som den plejede, men der var intet i dag. Videre ud og min teori om at der helt sikkert ville være liv så snart jeg kom i læ af skrænterne holdte vand. Så snart jeg var inde i læ fra vinden og vandet var lidt mere stille kunne jeg se masser af liv. Det var dog mest helt små fisk der piskede rundt og legede forår. Først da jeg nåede helt ud til badekarrene ved gården var der noget der lignede havørrede der jagtede i overfladen.

Jeg startede ud med en rejeflue, men skulle næsten hele æsken rundt før jeg igen bandt en rejeflue på før der var bid. En dejlig lille fiske dansde en hurtigt dans og dagen var fuldendt. På tilbagevejen havde jeg en god følger der vendte rundt da den fik øje på mig.

Støvlerne virkede som forventet og de skal nok blive gået til inden turen går til Grønland.

Knæk & bræk derude.

Skriv en kommentar