Overspringeren

Weekenden så ikke umiddelbart ud til at indeholde en fisketur. For mange ting der skulle nåes og DMI lovede ikke godt for vind og vejr. Men Søndag ankom og startede ud med sne fra morgenstuden…. Men næsten ingen vind (Vinden har ødelagt de sidste 2 planlagte ture) – så der var måske en mulighed?

En strand-bingo tur med pigerne om formiddagen og eftermiddagen så fri ud. Jeg greb chancen og blev i det varme tøj og kastede wadersne udenover og afsted det gik mod kysten.

Jeg havde godt set at vandet var noget lavt på turen til stranden med pigerne, men jeg tænkte at den sikker vendte og jeg så kunne fiske på stigende vand, men ak nej. Det faldt og faldt. Jeg har ikke fisket den lokale plads i så lavt vand og heller ikke særlig meget på denne årstid. Men nu var jeg kommet afsted så den skulle have en chance.

En times tid gik der med at få kerne-temperaturen ned på et godt lavt niveau så man rigtig kunne føle fingerspidserne og mærke ben og fødder blive kolder og koldere.. dejligt.

Den nye buff og de nye pol-briller (uuhhhhlala) skulle testes lidt mere så jeg blev ved med at fiske. Lidt tid senere mærker jeg dagens første fisk. Et forsigtigt nap, men så heller ikke mere. Men nu havde jeg i det mindste fundet frem til hvor der kunne gemme sig fisk. De normale spots var lidt umulige at fiske pga. det lave vand. Jeg startede forfra og gik tilbage til start.

En ½ times tid senere er jeg igen tilbage hvor jeg mærkede det forsigtige nap igen. Jeg er fuld at forhåbningning, men kan også mærke iskrystallerne danne sig i blodårene så der er nok ikke så meget mere at komme efter.

Jeg gør klar til et nyt kast og i det samme mærkes det som om jeg har krogen en gren i vandet. Hurtigt ændre grenen sig dog til en kaskade af vand. En prægtig Ørt har slået til og jeg er for alvor spændt for.

Den giver mig en fantasktisk fight. Den trækker mig fuldstændig rundt i manegen og jeg er flere gange sikker på at den vinder, jeg har ikke tal på hvor mange gange den er fri af vandet, men lige så stille så får jeg mere og mere styr på kampen – så jeg kan få overtaget og udtrætte fisken.

Da jeg har fingerhandsker på kan jeg ikke bruge mig landingshandske så jeg må kane den ind på stranden – det lykkes i 3. forsøg…

En prægtig hø på en halv meter ligger og skinner om kamp i vandkanten. Jeg er ekstatisk af glæde. Lang tid siden jeg har haft så fed en oplevelse på kysten. De stiv og kolde ben er væk, fingrene fungere optimalt igen. Det hjælper virkelig at få et skud andrenalin ind i kroppen.

Den ryger retur i bajlen og tager i fin galop turen tilbage ud i bølgerne. Fantasisk! Jeg tænker at der måske er flere fisk derude så jeg fisker straks videre. Men 10 min. senere er det ikke blevet til mere. Så jeg tager en pause. Jeg ryster stadig og er helt høj af oplevelsen.

Jeg starter strækket forfra igen efter pausen og få yderliere 2 mindre fisk på nøjagtig samme plads som den store. Den sidste fisk viser sig sågar i overfladen med en krusning, jeg kaster og 2 indtag senere, slår den til. Herligt når det hele pludsligt kan lade sig gøre!

Jeg pakker sammen og drager hjemad. Tid til at komme hjem og få et varm bad, en nutella mad og se noget Bluey sammen med ungerne.

Knæk & bræk